Jakob Urth x Bolia
Vi designer møbler, men vi er mere end en traditionel møbelvirksomhed. Kreativitet og individualitet er udgangspunktet for alle vores eventyr. Både når vi designer møbler, og når vi kaster os ud i nye, udfordrende projekter. Og i 2018 har vi taget vores kreative samarbejder til nye højder – bogstaveligt talt.
Jakob Urth er en professionel dansk bjergbestiger, der de sidste 20 år har tilbagelagt adskillige højderygge, heriblandt fire af de fjorten giganter, der rager mere end 8000 meter op over jordens overflade. Med sig har han over flere omgange haft vores CEO, Lars Lyse Hansen, der ligesom Jakob Urth, har en stor passion for det bjergrige landskab.
Urth er den fødte eventyrer og vovehals, og når han klatrer, gør han det gerne uden ilt. I maj 2018 drog han ud på sit hidtil største eventyr og forsøgte at nå toppen af Mount Everest - uden ilt. Bolia var med i rygsækken og sponsorerede eventyret med udstyr og moralsk opbakning.