Japansk minimalisme

Japansk minimalisme

Balance, enkelte linjer, ærlige materialer som sten, uld, hør, papir, ler, sten og rattan er essensen af et simpelt japanskinspireret hjem. I Japan handler det ikke om overdrevet dekoration, men enkelthed i formsprog, symmetri og respekt for naturen. Nordisk og japansk design har siden det 20århundrede været genstand for gensidig inspiration på trods af geografiske afstande. Kunst, arkitektur, design og interiør finder inspiration i håndværk, detaljer, farver og form, hvilket giver stilen i vores hjem en mere rolig og æstetik komposition. Der et blevet tid til holdbarhed og eftertanke!

Naturen er ofte en inspiration for design. Arkitekter og designere eksperimenterer på skift med at tænke i flydende overgange mellem inde og ude. Store vinduespartier inviterer den uberørte og vilde natur indenfor, eller også bliver elementer fra naturen ligefrem designet til vores hjem og smag. Vender vi blikket mod den japanske kultur og håndværksmæssige tradition, ser vi tydeligt at den netop bygger på relationen mellem mennesker og natur. Naturen er fuld af kontraster - det uregelmæssige og det asymmetriske, den vilde skønhed og de harmoniske relationer. Det er nemlig særligt i denne dynamik, der opstår både balance og inspiration.

”Japan style” er ikke en flygtig tendens, da den relaterer sig til en grundlæggende livsstil og et værdisæt. Møbler, interiør, objekter og tekstiler bliver nøje udvalgt til hjemmet og sammen skaber de en smuk og funktionel harmoni af ting. I indretningen af et japanskinspireret hjem er det essentielt at ting har minder og historie, giver mening for den enkelte og samtidig hylder vores forskellige livsformer. 

”Long life design” er betegnelsen for design som har en lang levetid, som er universelt relevant og fremstår ikonisk i sit formsprog og udtryk.  I Danmark har vi en lang designtradition, som vi kan være stolte af. Flere møbler designet af Børge Mogensen, Finn Juhl, Arne Jacobsen, Hans J. Wegner og Poul Kjærholm er blevet ikoniske netop på grund af deres funktionalitet og design af selve objekterne.  I Japan hylder man også lokalt producerede objekter. Konceptbutikken D&Department har åbnet simpelt indrettede butikker i blandt andet Kyoto og Tokyo, hvor et kurateret udvalg af kunsthåndværk, køkkenudstyr, tekstiler, publikationer og madvarer fra diverse regioner i Japan, bliver vist frem. Bolias Lifestyle Collection har et særligt udvalg af produkter, hvor det er detaljerne der er i fokus – naturligvis tilpasset den nordiske stil. I både Danmark og Japan hylder vi et simpelt hjem, der bygger på historie og ting med levetid.

Lad os kigge tilbage på det gode håndværk, på detaljen og funktionaliteten og lad os finde inspiration både lokalt og internationalt. Japan er bestemt et sted, vi kan finde masser af ny inspiration til design med eftertanke.

Den ikoniske Scandinavia Serie

Graceful Serien