Kreativitet uden filter
Alt, hvad vi laver, starter med nysgerrighed. Helt fra, hvordan vores kollektioner kommer til live, til de mennesker, vi samarbejder med undervejs. Det er derfor, vi i et inspirerende samarbejde med den danske kunstner Oh Land har udvisket grænserne mellem design, musik, kunst og mode – udtrykt gennem vores fælles skandinaviske mentalitet og værdier. Sammen har vi både skabt en Sofa Session, der præsenterer Oh Lands personlige historie, filmet musikvideo i New York med Helena Christensen bag kameraet. Se begge videoer og læs mere om samarbejdet nedenfor.
”Jeg er sindssygt glad for at mærke den kreative drivkraft, der ligger bagved Bolia. Fra designerne til de ansatte kan man mærke, at der er højt til loftet og ikke langt fra idé til handling. Det er noget af det, som er utroligt vigtigt for mig som musiker, at jeg kan tænke frit og kan kaste mig ud i idéer uden helt at vide, hvordan de ender. Derfor har mit samarbejde med Bolia været sindssygt givende. Jeg har fået frie hænder til at boltre mig i deres univers og med deres støtte, har jeg kunne puste liv i nogle af mine idéer. Jeg glæder mig meget til at vise de projekter, der er i støbeskeen.” - Oh Land.
Sammen har vi designet møbler, visualiseret kreativitet og skabt musikvideoer, som denne Sofa Session – “Human Error” af Oh Land. Videoen er en one-take-optagelse fra en designlejlighed i hjertet af København. Intet filter, bare ærligt og enkelt.
Hvad sker der når kreative personligheder fra forskellige brancher mødes i et kunstnerisk projekt, båret af en fælles passion for den skandinaviske æstetik og sanselige univers? En weekend i februar i 2019 blev dette besvaret lidt nord for New York.
Med Helena Christensen bag kameraet og Oh Land foran, blev vi taget med på en rejse med vores egne skandinaviske møbler som den dragende og bløde kulisse. Resultatet var kunstvideoen, Family Tree, der på absolut ærlig og imponerende vis, demonstrerer Oh Lands rørende nærhed og ømhed, løftet af Helena Christensens visuelle og æstetiske øje og sind.
Helena Christensen, topmodel og nær ven til Oh Land, debutererede i videoen som instruktør og formåede at skabe en kunstnerisk, ærlig og upoleret visualisering af Oh Lands personlige fortælling om livets op- og nedture. Filmen er skabt med enkle virkemidler og filmet i Helena Christensens eget hjem i New York.