Bygget med respekt

Enhver Bolia-butik er indrettet med respekt for omgivelserne og som en hyldest til byen, den hører hjemme i. Vi elsker at finde unikke bygninger med en helt særlig karakter og designarv og sætte vores præg på arkitekturen ved at iklæde den smukt, skandinavisk design. En verden, der inviterer til ro og fordybelse, og vigtigst af alt, lader inspiration og kreativitet blomstre - alt sammen i dit helt eget tempo. Se et udpluk af vores butikker og læs om deres unikke lokationer og historier lige her.

Søarsenalet på Holmen, hvor vi har etableret vores hjem, er tegnet af arkitekten Philip de Lange og blev opført i 1741. I disse smukke omgivelser har vi ladet kreativiteten flyde frit og har skabt et designunivers i en helt ny, inspirerende form. Et sted, hvor du kan opleve en Bolia-designbutik, som du kender den, men hvor du også finder et professionelt showroom, en arbejdsplads og de perfekte rammer for sommerens designevents.

Find butikken her

Træd ud af den travle gade Calle de Alcalá og ind i Goya-området, og opdag denne perle af en butik i hovedstaden Madrid. I dette inspirerende området er du omgivet af alt, hvad dit shoppinghjerte begærer, hvorfor det er det perfekte sted til vores butik i et plan på næsten 300 kvadratmeter. Her inviterer vi dig til at udforske vores verden af skandinavisk design inspireret af natur, ro og holdbarhed – et væld af designs, der kan tilpasses, og som er skabt til at holde i generationer.

Find butikken her

Bolia Marseille

På livlige Rue Faidherbe i hjertet af den franske storby Lille, ligger 500 kvadratmeters ren designinspiration på et iøjnefaldende hjørne. Her finder du en Bolia-butik, der har hjemme i et storslået bygningsværk med høje, buede vinduer, som skaber et dragende lysindfald og en smuk ramme om vores univers.

Find butikken her

Bolia Paris Sébastopol

I den kreative franske storby Lyon, finder du os på et hjørne af smukke Rue Grolée. En designbutik, der inviterer alle dine sanser på en inspirerende rejse gennem den fantastiske kulisse af et bygningsværk, som vi har hjemme i.

Find butikken her

Bolia Cannes

I en livlig gade, omgivet af eksklusive naboer, ligger vores Luxembourg-butik. Med fire etager og hele 1.300 æstetiske kvadratmeter, er butikken den allerstørste i Bolias historie. Her får vores kreativitet fri leg, og du kan lade dig inspirere af godt håndværk, naturlighed og smukt skandinavisk design i afdæmpede nuancer, mens du udforsker de fine, rolige miljøer. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Besøg os i Luxembourg

Bolia Trianglen

Hver eneste Bolia-butik er noget ganske særligt og opført med respekt for omgivelserne, arkitekturen og ikke mindst historiens vingesus. Og netop historien er særligt på spil i den Aalborgensiske butik, der er placeret på Danmarksgade 27B. Siden 1841 har den ikoniske bygning fungeret som menighedshjem, og i dag er den kendetegnende facade hjem for skandinavisk design. Både indvendigt og udvendigt er originale detaljer bibeholdt, og når du bevæger dig ind bag den imponerende døråbning, bliver den historiske fortælling forenet i et lyst designunivers. Danmarksgade 27B er bestemt et besøg værd. 

Find vej her

Den første butik, vi åbnede i Paris, ligger midt på den eksklusive og historiske Boulevard Saint-Germain og folder sig ud på tre forskellige etager. Hver etage giver dig en oplevelse ud over det sædvanlige, der taler til alle sanser gennem alt fra elektronisk musik til økologisk kaffe. 

Find butikken

I 1930’erne var bygningen hjemsted for et eksklusivt bordel, hvor draperede, tunge gardiner agerede dæmpet bagtæppe. Senere hen forvandledes bordellet til et lokalkendt bageri - og i dag er det skandinavisk design og rene silhuetter, der pryder facader og vægge. Bygningen er et pulserende og historisk hjemsted for vores butik i Berlin Mitte, smukt placeret i et kvarter, der på én og samme tid er sofistikeret og urbant, hvor kulturer, historier, og traditioner mødes. Det pulserende byliv med arkitektur, mad, design og kultur skaber en levende kulisse for vores butik, der inviterer indenfor til en verden af skandinavisk design.

Find butikken

Bolia München

Siden 2007 har Bolia Aarhus – vores flagship store – været beliggende i DSB's tidligere hovedværksted for de jysk-fynske statsbaner. Værkstedet blev etableret i 1862, og i november 2005 blev det føjet til kulturministeriets liste over fredede og bevaringsværdige bygninger. I 2007 flyttede Bolia Aarhus ind i underetagen, samtidig med at Bolia Headquarters blev etableret lige oven på butikken.

Find butikken her

    • Bolia Den Haag

      Midt blandt kunstgallerier, modebutikker, et levende caféliv og michelin-værdige restauranter finder du vores konceptbutik i Den Haag. Smukt placeret i den gamle bydel med den hollandske kongefamilies royale pladser i gåafstand, udfoldes vores 3-etagers designbutik midt i det berømte shopping-kvarter, Noordeinde. Med lokaler i en gammel bygning, hvor fortidens fortællinger og konstruktioner er velbevarede, fusioneres nyt skandinavisk design med lokale, historiske vingesus.

    • Bolia Breda

      Når vi leder efter den perfekte kulisse til en ny Bolia-butik, stræber vi altid efter at finde vores helt eget lille stykke lokalhistorie. Vi elsker ærligheden og ægtheden i historiske strukturer, og vi gør altid vores bedste for at bevare så meget som muligt - særligt de små sirlige detaljer, der giver rummet dens mindeværdige karakter.
      Vores designunivers i Breda er ingen undtagelse, og vi har endda været så heldige at møde vores butiks smukke fortid personligt. Mr. Mannaert boede i bygningen, da han var en lille dreng, og enhjørningen på pejsen er hans families våbenskjold. Vi føler os yderst taknemmelige for alle de inspirerende historier, han har delt med os om butikken, og vi glæder os til at passe godt på Bredas kulturarv og hr. Mannaerts barndomshjem i mange år fremover.

    Bolia Gent

    Vores butik i Gent er beliggende i en ikonisk 700 år gammel kirke, og den hylder den originale bygnings historie og traditionelle struktur og omgivelser, mens den tager dig på en uforglemmelig rejse gennem kultur og historie.

    • Bolia Bruxelles

      Smukt og centralt beliggende i Bruxelles finder du vores største konceptbutik i Belgien. Placeret på den charmerende og elegante Avenue Louise, der emmer af moderne luksus, og hvor internationale brands skaber en eksklusiv kulisse, ligger vores 600m2 store univers af skandinavisk inspiration.

    Bolia Wien

    I den smukke, historiske by, Wien, midt i det eksklusive bankdistrikt, hvor inspirerende og imponerende arkitektur pryder bygningsfacaderne, ligger en af vores østrigske butikker. Bygningen, der i dag er restaurereret og ligner en skandinavisk oase, har siden dens opførsel i 1878 tjent formålet som café i to etager. I dag er alle centimeter af den 450 m2 store bygning udnyttet til at fortælle en inspirerende skandinavisk designhistorie – og præcist, som da der lå en cafe, byder vi stadig på en kop økologisk kaffe, når du besøger os.

    Bolia Oslo

    En af vores største butikker ligger i den norske hovedstad, Oslo, smukt placeret i historisk selskab på Henrik Ibsen Gate – en norsk forfatter, der den dag i dag stadig skaber ringe i vandende med sine fortællinger. Det samme gør vores Bolia-butik, hvor 900m2 inspirerende og kreative muligheder blot står og venter på, at du går på opdagelse. Vore skandinaviske univers slår sine folder på to etager og stemningen bærer præg af, at du er i Norden, hvor det historiske og det nutidige går hånd i hånd.

    Midt i den smukke danske hovedstad ligger vores københavnske flagship store. Den ligger tæt på Kongens Have – Danmarks ældste kongelige slotshave – er indrettet i en fem etager høj, rød murstensbygning og er uden tvivl et besøg værd.

    Find butik

    • Bolia Geneve

      På en eksklusiv adresse ligger en af de ældste bygninger i Geneve omringet af imponerende arkitektur og facadevinduer. Bygningen, der i dag prydes af skandinavisk design, er et schweizisk vartegn, der siden 1907 har sat scenen for den historiske og eksklusive del af Geneve. Området er kendt for sine moderigtige og hippe butikker, hvor designerbrands og high-end butikker ligger side om side. Midt i mellem ligger vores smukke designbutik, hvor du mødes af arkitektoniske og rene linjer, og hver en centimeter fortæller en eksklusiv historie om bæredygtigt design af højeste kvalitet og hvor personalet blot venter på at møde netop dig.

    Bolia Den Bosch