Designs købt i butik
Når du besøger en af vores Bolia-butikker, er vores butikspersonale eksperter på vores designs, og vi gør alt for at give dig den bedste Bolia-oplevelse, og der er naturligvis plads til at ændre mening.
Returret og ret til ændring af bestilling
Hos Bolia har vi ingen støvede lagre, og alle større møbler speciallaves specifikt til dig, og derfor regner vi med, at det møbel, du selv har designet, ikke skal byttes. Skulle du alligevel ændre mening, har du fire hverdage, efter du har placeret din bestilling, til at gøre det.
Vil du ændre, fortryde eller annullere din bestilling efter de fire dage, skal du betale højst 25% af den pris, du har betalt for dit møbel. Vi tager denne pris, fordi dit bestilte møbel er speciallavet efter dine ønsker, fordi vi ikke har nogen lagerbygninger, der kan rumme fejlkøb, og fordi vi ikke kan sælge dit møbel videre til samme pris.
Du skal selv betale for eventuelle omkostninger til transport (forvent, at det koster ca. den pris, du har betalt Bolia for levering, ganget med 1,5) i forbindelse med returnering af varen. Det er ligeledes dit ansvar at sikre, at varen er intakt, når den ankommer hos os.
Du kan ændre eller annullere din bestilling ved at kontakte Customer Care eller den Bolia-butik, du har købt din vare i. Du skal blot huske at angive dit ordrenummer.
Returnering af bestillingsvarer
Har du skiftet mening, eller ønsker du at returnere din nye sofa eller et andet møbel, skræddersyet til dig, koster det højst 25% af den pris, du har betalt - det samme beløb, som vi nævner ovenfor. Kontakt vores Customer Care, eller gør brug af vores fortrydelsesformular.
Ved returnering skal du anbringe varen i den originale emballage. Undgå at sætte etiketter på emballagen eller at skrive direkte på salgsemballagen.
Bemærk, emballagen må gerne åbnes, men ikke ødelægges. Hvis emballagen mangler eller er ødelagt, kan det udgøre en værdiforringelse, som du hæfter for. Dertil er det vigtigt at pointere, at du skal sørge for at pakke varen forsvarligt ind, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi har modtaget den/dem. Derfor anbefaler vi, at du gemmer kvitteringen samt et eventuelt track & trace nummer.
Bemærk derudover, at varer ikke kan sendes pr. efterkrav eller uden omdeling.
Fortrydelse og returnering af accessories
Køber du mindre varer, du kan tage bag på cyklen eller bære hjem i favnen, har du 30 dages returret. Så hvis du fortryder dit køb af vores smukke Bronco-vase, eller ønsker den i en anden farve, kan du bytte den til en ny eller få dine penge retur. Det kræver dog, at varen er i original emballage, fremstår som da du købte den, og at det sker indenfor de 30 dage.
Det er derfor altid en god idé at gemme emballagen – også selvom du er helt overbevist – i øjeblikket og dagene derefter.
Du kan bytte dine varer i alle vores Bolia-butikker – helt gratis – også de varer, du har bestilt online med Click & Collect på Bolia.com. Har du modtaget en gave, er et byttemærke med et ordrenummer på tilstrækkeligt. Du kan læse mere om Click & Collect her.