Vi ønsker at belønne vores loyale kunder. Derfor tilbyder vi, at du kan blive medlem af MyBolia kundeklub ("MyBolia") og på den måde opnå særlige fordele og rabatter.
1. Kundeklubben
- Medlemmer af MyBolia er underlagt disse vilkår og betingelser for MyBolia ("Betingelserne"). Betingelserne er gyldige fra [19/4/2023] og erstatter alle tidligere udgaver af vilkår og betingelser for MyBolia. Vi anbefaler, at du læser betingelserne igennem, inden du tilmelder dig MyBolia.
- Som nærmere beskrevet nedenfor kan du som medlem af MyBolia få adgang til særlige services og fordele – bl.a. et samlet overblik over købshistorik, personlige tilbud, ønskeliste, samt eksklusive MyBolia-rabatter i vores butikker og på vores hjemmeside.
- Det er Bolia International A/S, CVR nr.: 25451996, Værkmestergade 11,1, 8000 Aarhus C, ("Bolia"), der udbyder MyBolia. Henvendelser vedrørende MyBolia kan rettes til gdpr@bolia.com.
2. Sådan bliver du medlem af kundeklubben
- Det er helt gratis at blive medlem af MyBolia. Du bliver medlem af MyBolia ved at oprette en medlemsprofil på vores hjemmeside https://www.bolia.com/da-dk/mybolia/opret-profil/ eller ved at blive oprettet i din Bolia-butik.
- For at oprette en medlemsprofil skal du have en gyldig e-mailadresse. Vi anmoder dig om at bekræfte din e-mailadresse med et link, der bliver sendt til den e-mailadresse, som du har angivet ved oprettelsen. Vær opmærksom på, at dit medlemskab af MyBolia er betinget af, at du bekræfter din e-mailadresse.
3. Dit samtykke samt behandling af personoplysninger
- Dit medlemskab af MyBolia er betinget af, at du i forbindelse med oprettelse af din medlemsprofil accepterer Betingelserne.
- Når du tilmelder dig MyBolia, giver du os samtidig samtykke til, at vi kan kontakte dig via e-mail, sms og/eller sociale medier (Facebook, Instagram, Pinterest og Youtube) med inspirerende kampagner, gode tilbud, nye lanceringer, invitationer, konkurrencer og eksklusive MyBolia-rabatter og -fordele.
- I forbindelse med dit medlemskab af MyBolia behandles dine personoplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik , og det/de samtykke(r) som du har givet i forbindelse med din tilmelding til MyBolia.
- Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage, via linket i den sms eller e-mail, som du har modtaget fra os eller via dette link. Vær opmærksom på, at vi ikke kan gøre dig opmærksom på særlige fordele, hvis du trækker dit samtykke til, at vi må kontakte dig, tilbage. Du vil i så fald kun modtage servicebeskeder som f.eks. ordrebekræftelser.
4. Som Medlem opnår du særlige fordele og rabatter
- Via din MyBolia-profil får du adgang til særlige services og fordele. Du får et samlet overblik over din købshistortik, hvor du også har adgang til dine kvitteringer og garantier. Du kan se dine personlige tilbud, lave din egen ønskeliste, samt opnå eksklusive MyBolia-rabatter.
5. Du kan altid slette din medlemsprofil
- Du kan til enhver tid slette din medlemsprofil og dermed opsige dit medlemskab af MyBolia øjeblikkeligt.
- Du sletter din medlemsprofil ved at logge ind på vores hjemmeside og gå ind på din medlemsprofil under Min profil, hvor du finder funktionen ”Slet profil”.
- Ved sletning af din medlemsprofil bortfalder alle dine oplysninger og opnåede fordele øjeblikkeligt, og disse kan ikke genskabes. Bemærk, at du herefter selv skal sørge for at gemme kvitteringer, garantibeviser mm.
- Når du sletter din MyBolia profil, opbevarer vi oplysninger om dig i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.
6. Ændring af vilkår
- Vi forbeholder os retten til at ændre på disse Betingelser, herunder at lukke MyBolia helt eller delvist. En ændring af Betingelserne kan omfatte (men er ikke begrænset til) udfasning af fordele eller introduktion af nye fordele, ændrede vilkår for personlige fordele, hvilket kan have betydning for allerede optjente fordele. Vi kan tillige løbende foretage ændringer i vores behandling af vores privatlivspolitik.
- Du vil få besked om væsentlige ændringer i Betingelserne med 1 måneds varsel via den e-mailadresse, som du har tilknyttet til din medlemsprofil. Hvis du ikke kan acceptere de varslede ændringer, har du mulighed for at slette din medlemsprofil og dermed melde dig ud af MyBolia, inden ændringerne træder i kraft.
- Hvis vi foretager uvæsentlige ændringer af Betingelserne, vil disse træde i kraft uden varsel.