Glat vævning

Glatvævede stoffer har en luftig og indbydende kvalitet, der passer ubesværet ind i ethvert rum, så et designs former og kurver helt kan komme til deres ret. Den tætte vævning sikrer en fantastisk holdbarhed og giver et slankt og roligt udtryk – hvilket gør dem både smukke og praktiske i ethvert hjem.

 

Et smukt og tidløst stof, der er elegant og ekstremt slidstærkt. Bergamo er groft vævet og har et blødt men samtidig robust udtryk med en blanding af polyester, viskose og hør.

Specifikationer

Materiale: Polyester 76%/viskose 16%/hør 8%

Martindale: 100.000

Lysægthed: 4-5

Pilling: 4

Oprindelsesland: Kina

Vari har en hyggelig og varm æstetik med et chenille-miks i vævningen, der giver det et blankt og meleret udtryk. Det vil efterlade dig med en indbydende og eksklusiv følelse. Fladvævet og fremstillet med en særlig finish, der gør det nemt at rengøre og vedligeholde. 

Specifikationer

Materiale: Polyester 70%/viskose 30%

Martindale: 85.000

Lysægthed: 4-5

Pilling: 4

Oprindelsesland: Kina

Soil er et fladvævet møbelstof med et naturligt udtryk og meget høj slidstyrke, fremstillet af 60% genbrugsplast – som f.eks. brugte plastikflasker – og certificeret OEKO-TEX® STANDARD 100. Den bløde, børstede finish giver et varmt og indbydende udtryk og møbelstoffet kan vaskes ved 30°.

Specifikationer

Materiale: 60% genanvendt polyethylen / 40% polyester

Martindale: 100.000

Lysægthed: 4-5

Pilling: 4

Oprindelsesland: Kina

Pure er et smukt og uimodståeligt blødt møbelstof vævet i Spanien i europæisk hør og bomuld. De naturlige garner giver et fint farvespil og en levende struktur. Et stof til dig, der vil have et helt naturligt udtryk og følelse – certificeret med OEKO-TEX® STANDARD 100-certificering, der sikrer, at stoffet er helt fri for skadelig kemi.

Specifikationer

Materiale: 60% bomuld / 40% hør

Martindale: 24.000

Lysægthed: 5-6

Pilling 4-5

Oprindelsesland: Spanien

Baize er et blødt møbelstof med en fint vævet struktur, der giver et naturligt udseende, og et helt klassisk og tidløst udtryk. Polyester har en meget høj slidstyrke, og Baize er naturligvis certificeret OEKO-TEX® STANDARD 100, der sikrer, at det er helt fri for skadelig kemi.

Stoffet kan vaskes ved 30°.

Specifikationer

Materiale: 100% polyester

Martindale: 78.000

Lysægthed: 5

Pilling: 4-5

Oprindelsesland: Kina

London er vævet med en tydelig struktur og glansfuld overflade, der giver et luksuriøst og iøjnefaldende  udtryk. Stoffet er vævet i holdbar polyester, med meget høj slidstyrke, der gør den velegnet til både private hjem og professionel brug. Naturligvis certificeret efter OEKO-TEX® STANDARD 100. Kan vaskes ved 30°.  

Specifikationer

Materiale: 100 % polyester

Martindale: 100.000

Lysægthed: 5

Pilling: 4-5

Oprindelsesland: Kina

Nantes er et tidløst møbelstof med en fin vævning og meget høj slidstyrke, der gør den velegnet til både private hjem og professionel brug. Den fine vævning komplementeres af et diskret farvespil, der giver smukke, levende farvenuancer og en tydelig tekstur. Kan vaskes ved 30° og er naturligvis certificeret OEKO-TEX® STANDARD 100.

Specifikationer

Materiale: 100% polyester

Martindale: 120.000

Lysægthed: 5

Pilling: 4-5

Oprindelsesland: Kina

Qual består af 100% ren uld fra New Zealand, og er et klassisk uldstof med blød og varm tekstur. Uld er naturligt pletskyende og slidstærkt, og du får derfor et holdbart møbelstof af allerhøjeste kvalitet, certificeret i henhold til OEKO-TEX® STANDARD 100

Specifikationer

Materiale: 100 % uld

Martindale: 76.000

Lysægthed: 5

Pilling: 4

Oprindelsesland: Litauen

Tre ord, som giver dig den bedste kvalitet

Martindale, pilling og lysægthed fortæller noget om et stofs holdbarhed. Vi bruger dem for at gøre det nemt for dig at gennemskue, hvilket møbelstof, der passer til dig og dine behov.

Martindale

måler slidstyrken på et stof og strækker sig fra 10.000-120.000, hvor 120.000 er den højeste slidstyrke. Som hovedregel bør slidstyrken ved hård slitage ligge over 20.000, men ved almindelig, daglig brug er en slidstyrke på ned til 10.000 mere end nok. Slidstyrken på vores møbelstoffer varierer fra 20.000 og helt op til 120.000 martindale. Stoffer med en martindale over 80.000 egner sig til brug på offentlige steder, som lufthavne, restauranter og lignende.

Pilling

er en betegnelse for de små stofkugler, der dannes i overfladen af et stof som resultat af friktion, og som giver stoffet et nusset udtryk. Der vil altid være en naturlig pilling i starten, indtil de overskydende fibre er væk. Pilling vurderes ud fra en skala på 1-5, der indikerer risikoen for pilling, eller løse fibre. 5 er bedst, og vores møbelstoffer ligger altid på mindst 3.
Den hurtigste og billigste måde at fjerne pilling er ved at benytte vores tekstilshaver, der er designet til formålet.

Lysægthed

beskriver et betræks evne til at modstå sollys. Nylon og bomuld har som regel en lav lysægthed, imens uld, akryl og polyester har en højere lysægthed. Skalaen er en fordoblingsskala, der går fra 1-8, hvor 8 er bedst. Jo højere lysægthed, jo bedre kan betrækket modstå sollys uden at tabe farven. Det er dog en god idé at holde møbler væk fra direkte sollys. Nogle betræk vil falme hurtigere end andre, indikeret ved lysægtheden. Vi anbefaler, at du ikke vælger et møbelstof med en lysægthed under 3.

    • Sådan plejer du dit fladvævede møbelstof

      Vi anbefaler at du imprægnerer dit møbelstof, for at sikre, at det holder sig smukt i årevis – og at du gentager behandlingen et par gange om året, eller efter behov. Vores serie af plejeprodukter er udviklede særligt til vores møbelstof.

      Fladvævet stof er helt enkelt at vedligeholde – til almindelig rengøring anbefaler vi en jævnlig støvsugning, med en blød møbelbørste. Børst i retning med stoffets tekstur og ikke for hårdt.

      Find flere gode tips og tricks om vedligehold og rengøring af din sofa i vores guide: