Vores designere

Vi samarbejder med designere fra hele verden – fra nye, spirende talenter til store anerkendte design-studios. Og ligesom de skiftende skandinaviske årstider er de ikke bange for forandring, men deler alle en fælles passion for naturlige materialer, bæredygtige løsninger og for nye kreative perspektiver på skandinavisk design.

Naturen, farverne, råmaterialerne og taktiliteten fortolkes til smukke designs, der skræddersyes og perfektioneres i hånden og taler til alle dine sanser og inviterer dig til at røre, føle og blive forelsket.

Den anerkendte designduo Glismand & Rüdiger er fra Danmark – en oprindelse, der kommer tydeligt til udtryk i deres designsprog. For dem er skandinavisk design ikke en etiket, men en forpligtelse i deres arbejde og noget der skal fortolkes på moderne og nye måder. Inspireret af den skandinaviske natur, og traditionelle materialer, designer de møbler, der bygger på enkelhed, godt håndværk og ærlige materialer. 

“Vi har en fælles passion for skandinavisk design og naturlige materialer. Bæredygtighed er udgangspunktet for alle vores nye designs. Lige fra de første skitser til det endelige design, fordi det vigtigste for os er at skabe smukke design, der kan overleve trends og generationer.” 

Se alle designs af Glismand & Rüdiger

Den tyske designduos formål er at skabe enkle og intuitive produkter – noget der ikke er alt for kompliceret, og som samtidigt er smukt. De stræber efter at designe funktionelle produkter, der er simple og ligetil, men som alligevel er poetiske. 

“For os er godt design, når det føles, som om det aldrig har været anderledes. Noget, der giver mening, når du ser på det, eller noget, der gør dig glad helt ned i maven.” 

Se alle designs af kaschkasch

Min stil er karakteriseret ved at holde fokus på detaljen og den "kant", der adskiller mine design fra alle andres. Noget af det, der har påvirket mig mest, er at observere menneskers mangfoldighed og prøve at imødekomme de meget forskellige behov, der opstår heri.

Jeg fascineres altid af godt håndværk og den interaktion, der er mellem håndværkeren og designeren. Godt design er det, der giver mening og værdi for de mennesker, der bruger det.

Michael H. Nielsen

Mine design karakteriseres af fine strukturer, bestemte transparente strukturer og diskrete detaljer i rene former. Mine design stiler efter at skabe æstetisk synergi mellem materiale og form. Jeg mener, at et dekorativt element bør gå hånd i hånd med et nyttigt formål. For mig er funktion og æstetik et samlet hele.

Meike Harde

Vi hedder Nikolaj og Kasper. Vi er Says Who Design. Vi kan godt lide at fortælle historier med vores produkter. Historier, der tilfører brugeroplevelsen karakter og relevans. Vi elsker det enkle, gennemtænkte og maskuline design. Et råt look, hvor der stadig er kælet for detaljerne. Vi bestræber os altid på at give produktet en personlighed. Noget kant eller en detalje, der definerer dets funktion, stil eller udtryk.

Godt design er funktionelt. Det skiller sig ud og fortæller en historie. Det efterlader et varigt indtryk, der beriger vores liv på måder, vi slet ikke havde forestillet os. Når design er bedst, beriger det vores hverdag på flere planer.

Says Who

Vi er et designstudie baseret i Berlin, der udforsker alle aspekter inden for møbler, belysning og indretningsdesign. For os er det at designe en uadskillelig del af vores liv, et udtryk for vores personlighed og en kreativ spejling vores omverdens sociale og kulturelle historie. Vi ser muligheder i alt omkring os, og det er i hverdagens små oplevelser, at vi bliver mest inspirerede. Vores mål er at skabe enkle og samtidig originale designs, der løser komplekse opgaver på en intelligent og funktionel måde. Det er essentielt for os at alle teknikker, materialer og æstetik går op i en højere enhed, og at design udfordrer det konventionelle og trivielle.

BÖTTCHER & KAYSER

Jeg er en passioneret og dedikeret designer. Jeg elsker mit job. Jeg elsker at arbejde med designobjekter, der taler til vores sanser. De designs, vi dagligt omgiver os med, skal gøre en forskel i vores hverdag. Et godt design er noget, der hjælper dig i din dagligdag, uden at du tænker over det.

Henrik Sørig Thomsen

Studio Nooi blev grundlagt af Giulia Pesce og Ruggero Bastita i Torino, Italien. Giulia og Ruggero opbyggede deres tilgang til design, mens de studerede og arbejdede som designere i Italien og Danmark. 

Navnet Nooi udspringer af det italienske ord "noi", der betyder "os" – og tanken er, at design aldrig er en individuel handling, men snarere en samarbejdsproces, der involverer designere, virksomheder, brugere, håndværkere og teknikere. Deres design er således altid resultatet af et samarbejde mellem mennesker, hvor designerne er tæt involveret i alle faser. 

Se alle designs af Studio Nooi

Berlin er ofte en stor inspirationskilde. Vi kan godt lide byen, som den er: en kreativ og ligefrem metropol. Selvom mange kreative idéer fødes på rejser og i andre lande, hvor der er mange spændende ting, der springer en i øjnene, så får man nogle gange de bedste idéer i de mest uventede situationer!

Vi er først og fremmest inspireret af tingenes materialitet. Det er derfor, vi allerede meget tidligt i processen arbejder med materialer og prototyper i fuld størrelse.

I starten af et designprojekt står vi som regel med en konceptuel idé, som vi så hurtigt som muligt forsøger at realisere i fysiske modeller og prototyper.

Men nogle gange tager designprojekterne udgangspunkt i en idé, der er så abstrakt, at den kan komme til udtryk på mange forskellige måder, alt efter hvordan man fortolker den materielt.

Hertel & Klarhoefer

Vores ideer stammer fra en boks bagerst i vores bevidsthed. En boks fyldt med brudstykker af både designs, former, materialer, følelser og funktioner – ting som tilsammen udgør smukt design. Al vores inspiration kommer fra minder, drømme, billeder, eller det mennesker siger eller har fortalt til os. Vi opbevarer disse erindringer, blander dem sammen, hvorefter de ender på papir. Nogle bliver til designs, andre bliver smidt tilbage i boksen til senere brug.

OOOJA

Det vigtigste for designduoen er at designe holdbare produkter. De mener, at hvis man anvender de rigtige materialer til de forskellige dele og komponenter, og skaber et appellerende, smukt design, vil ejeren vil holde af møblet for evigt.  

“Vi kan godt lide at inddrage andres synspunkter – både med hensyn til selve designet og de tekniske udfordringer. At stille spørgsmål er en meget vigtig del af processen. Vi gør det hele tiden. Vi tænker altid vores idéer grundigt igennem. Fra den første tanke til det endelige produkt.” 

Se alle designs af Büro Famos

Den danske designduo, bestående af Anna Karnov og Clara Mahler, er drevet af at skabe en samhørighed og forbindelse mellem deres produkter og brugeren. Deres designs skal være tidløse og langtidsholdbare, men med et iøjnefaldende, legende og dragende aspekt, og samtidigt være fleksible i både funktion og æstetik. 

Se alle designs af Anna Karnov & Clara Mahler

For os skal et design, lige som kunst, altid kunne integreres i hverdagen. Et godt design skal være gennemført og skabe en perfekt sammenhæng i rummet. Det skal ikke blot have form og funktion, men skal også kunne skabe oplevelser og vække følelser hos de mennesker, der bruger det.

Dazingfeelsgood

Det italienske designstudie Ferriani Sbolgi elsker at eksperimentere og deres tilgang til designprocessen er baseret på samarbejde, hvor begge designere skal være enige om retning og udtryk, inden de går i gang med at forvandle deres idéer til nye kreative designs. Studiets designsprog tager udgangspunkt i elegante silhuetter samt helt rene linjer og detaljer, og målet er, at produkterne skal vække en bestemt følelse hos iagttageren og brugeren.

Alle nye designs er en mulighed for at eksperimentere, og designerne lægger stor vægt på at finde materialer og udtænke nye idéer, som tilfører det færdige design mere værdi. De går efter det nye, det dristige og det anderledes, men altid med tidløs elegance og kvalitetshåndværk for øje. Det skaber en dragende balance, der forekommer ubesværet, og som ses i deres smukke designs.

Ferriani Sbolgi

Når Adam Friedman udvikler et møbel eller objekt, spørger han sig selv: hvad samtalen går ud på? Taler dette design bare, eller kan det også lytte? Når du bor med et objekt, vækker det en følelse i dig, enten noget åbenlyst eller noget mere ubevidst – det er et samspil i hverdagen, og et vigtigt et. 
 
“Et objekts betydning og værdi afslører sig over tid og afspejler de overvejelser, og den tålmodighed, der er investeret i designprocessen. Det er i denne proces, jeg forsøger at designe objekter, som lytter og ubesværet tilpasser sig de skiftende behov i et hjem og hos de mennesker, der bor i det.” 

Se alle designs af Adam Friedman

Quaglio Simonelli er en designduo bestående af to kreative personer, der begge er født i Italien og nu bor i Paris.

Vi mener, at diversificering er en kilde til kreativ rigdom. Vi designer teknologiske produkter, møbler, belysning og pyntegenstande og udtænker den visuelle identitet og produktdesign til skønhedsbrands, alt imens vi veksler mellem industriel logik og en håndværksmæssig tilgang. 

Vores komplementære følsomhed indgyder vores designs med det kreative touch fra to sammenflettede historier. Inspireret af den verden, der omgiver os, og af vores egene påvirkninger og fortolkninger.

Vi skaber design, der virker velkendt ved første blik, men som samtidig er udsmykket med uventede, næsten poetiske elementer. Vores filosofi er "aldrig at se tingene, som de er".

Quaglio Simonelli

Efterhånden som verden bliver mere og mere kompliceret, stræber vi efter at skabe enkle og meningsfulde tilflugtssteder, retræter og designobjekter med en unik oplevelse for den krævende kunde.

De rum, der omgiver os, har stor indflydelse på vores livskvalitet. Derfor dedikerer vi vores professionelle liv til at bidrage til den skandinaviske arv inden for arkitektonisk design – kunsten at designe holistiske og medrivende oplevelser.

Vi tror virkelig på, at enkel og attraktiv æstetik kan øge følelsen af at være i live og tilføje vores eksistens en vis grad af mental sundhed. Vores ønske er at designe objekter, der har potentialet til at nå dette mål.

Vi designer objekter, når vi tilbydes en mulighed for at bidrage med noget smukt og meningsfuldt. Det er ikke et korstog, men en invitation.

Spant Studio

Bag designstudiet Studio Finna, som ligger i Helsinki, står designerduoen Anni Pitkäjärvi og Hanna-Kaarina Heikkilä. Duoen har siden 2014 arbejdet med en lang række projekter inden for alt fra møbeldesign til indretning og arkitektur. Deres værker har været udstillet i Italien, Storbritannien, Finland, Sverige og Mexico, ligesom de er blevet omtalt i utallige internationale blogs og magasiner.

Oliver Schick er født i den tyske by Darmstadt. En by med en stærk kunstnerisk og kulturel identitet, som med tiden er blevet en vigtig inspirationskilde i designerens arbejde. Hans designmæssige tilgang og æstetik er at kombinere enkle idéer med imponerende historier og på den måde vække bestemte følelser og sindsstemninger hos brugeren og iagttageren. Dette kommer tydeligt til udtryk i hans mange smukke projekter, hvor små forandringer og uventede detaljer giver det enkelte design en legende karakter og flere dimensioner.

Olivers målsætning er at designe produkter med et tidløst udtryk, der er nemme at afkode og forstå. Design skal være tilgængeligt, og det skal være nemt at formidle den bagvedliggende idé til iagttageren og brugeren, uden at det bliver trivielt eller identitetsløst. Han mener, at godt design skal fortælle en historie frem for bare at opfylde et konkret behov. Derved opnår man en smuk balance mellem designets anvendelighed og den spændende historie, det fortæller.

Oliver Schick

David og Nina er de kreative hjerner bag det tyske designstudie, Design Studio NIRUK. Deres designfilosofi er både æstetisk, pragmatisk og tager altid udgangspunkt i brugeren. De er inspirerede af naturen og arbejdet med ærlige, rene materialer og konturer, former, taktilitet og nye teknikker er essentielle elementer for den kreative duo.

Design Studio NIRUK eksperimenterer altid og sætter sig selv i stævne, når de designer nye produkter. De tænker ud af boksen og arbejder væk fra det ordinære mod det ekstraordinære, hvor de kombinerer traditionelt håndværk med nye ideer. Deres designs har et klart formsprog, en særlig skarp kontur og er ærlige produkter fulde af liv, historie og karakter. 

Design Studio NIRUK

Vores mål er at skabe subtile og praktiske produkter, man kan relatere til. Vi elsker, når et design føles enkelt og dog fuldstændigt, og hvor der ikke kan gøres eller tilføjes mere. Vi fokuserer på en enkelt idé i designprocessen, der understøtter vores proces som helhed, og vi henter vores inspiration i forskellige materialer og teknikker.

Æstetisk er vi draget af todimensionelle, grafiske former og deres rene udtryk, og det er denne æstetik og klarhed, vi forsøger at opnå, når vi designer. For os er godt design mere end et bestemt formsprog eller formgivning – det handler om at designe produkter, der skaber værdi for brugeren i meget lang tid.

jüngerkühn

Hans Thyge & Co består af passionerede designere med stærke idéer og kærlighed til smukt design. Sammen arbejder vi med en kombination af stærk tradition og en drivkraft til at udforske de ukendte og innovative elementer i design.

Designstudiet har specialiseret sig i design af møbler, objekter og interiør. Vi jonglerer med alt fra tekniske projekter og livsstilskoncepter til branding og kommunikation – og altid med en strategisk, bæredygtig og kommerciel tilgang for øje. Vi har en lang tradition for viden og erfaring med at arbejde med en lang række materialer og produktionsmetoder for kunder over hele verden.

Når man arbejder med mange nationaliteter og forskellige designtilgange fra hele verden, kræver det, at man er åbensindet og har gode samarbejdsevner. Blandingen af forskellige kulturer og designtraditioner er det særlige krydsfelt, hvor fantastisk design kommer til live.

Vi går ind for at kombinere hjerne og hjerte, funktion og æstetik, og at hvert design skal fortælle en historie. Et produkt er meget mere end selve produktet – det handler om kreativitet, vision, kultur, virksomhedsværdier, fortiden, nutiden og fremtiden.

Hans Thyge & Co

Arnau Reyna er baseret i Valencia i Spanien. Ramón Arnau og Mariola Reyna er begge arkitekter og industrielle designere, og de stræber efter at designe produkter, der skaber en forbindelse til brugerne og deres hjem – tidløse værker, der ikke er påvirket af forbigående trends. "Vi tror på design som en strategi, et immaterielt redskab, der er en vigtig grundsøjle i en virksomhed og fungerer som drivkraft for produktivitet og vækst. Design handler ikke bare om at få en god idé, men er et essentielt kriterie, når man udarbejder virksomhedens forretningsplan. Vi vil skabe fremtidige designikoner."

Arnau Reyna

Den australske designer, Emily Broom, har en tværfaglig tilgang til design, der forener en uddannelse i arkitektur med indretning og visuel kommunikation. 

Hun er begejstret for krydsfeltet mellem interiør, produkt, menneske og rum og den berigende oplevelse, når disse ting smelter sammen. Med et øje for smuk geometri, sætter hun pris på godt håndværk og kvalitetsmaterialer: 

“Taktilitet, form og komposition er centrale faktorer i designprocessen. Jeg kan godt lide at få snavsede fingre, så jeg bedre kan forstå og opleve designet, mens det udvikler sig. Jeg tror på, at det hjælper mine designs med at blive mere frie, intuitive og forhåbentligt rigere.” 

Se alle designs af Studio Emily Broom 

Benditas er et innovationsdrevet designstudie i Barcelona, der arbejder inden for produktdesign, art direction og designstrategi.

Hos Benditas har vi kreative mål, som indebærer, at vi bruger meget energi på at finde løsninger på hverdagens problemer. Vi bruger et tværgående perspektiv, hvor vi forbinder viden, specialiteter og følsomhed.

Vores design er kendetegnet ved en enkel form og facon med detaljer, der giver det pågældende objekt karakter. Ofte er disse små detaljer relevante i forhold til at illustrere designets anvendelse og formål, samtidig med at de personaliserer æstetikken.

Udveksling af viden med andre håndværkere er et vigtigt og kontinuerligt aspekt i vores kreative proces. Det er gennem denne konstante symbiose, vi vækker vores produkter til live. Vores designs er resultatet af en intim og målrettet interaktion, der omfatter traditionelle, moderne og nutidige teknikker.

Bæredygtighed er afgørende i den kreative proces hos Benditas. Vi arbejder konstant på at belaste vores klode mindst muligt.

Benditas Studio

Den danske designer og medicinstuderende, Asger Risborg Jakobsen, er inspireret af naturens kompleksitet og samtidig fremtrædende enkelhed.

Når han designer, forsøger han derfor altid at bryde sine ideer ned til deres essens; funktion, skønhed, karakter og håndværk. Han leder efter objektets essens for at skabe langtidsholdbare designs, der reflekterer skønheden af den verden, de er en del af.

Asger Risborg Jakobsen

Hvis vi skal sætte ord på, hvad det er, der definerer os som designere, så er det, at vi designer ting til mennesker. Vi forsøger at holde det enkelt og funktionelt uden at glemme friskheden.

Vi finder vores inspiration i vores daglige omgivelser. Hvad enten vi er derhjemme eller rejser rundt i verden, fanger vi essensen fra hvert sted og overfører den til vores design.

Det perfekte design er det, som gør et objekt enkelt og naturligt. Det bedste design er defineret af de små detaljer.

Yonoh Creative Studio

Den danske designer, Thomas Brido Petersen, er designer ud fra en medfødt undren. En undren og en skabelsestrang ud over det sædvanlige. Hans designproces drives af spontanitet og lyst, og han skaber ikke nye designs på foranledning af andre. I stedet er det en indre nysgerrighed og udgangspunktet i egne behov, der formgiver nye tanker og ideer. Tanker, han ikke kan lade blive ved netop tanker, men som skal væk fra tegnebrættet og formuleres til en prototype, han kan føle, mærke og studere.

Thomas Brido Petersens designs er derfor inspirerede af hans indre trang til at skabe, forny og forevige de kreative ideer, der spontant opstår. Et øjebliksbillede, der præsenteres i smukt designs, hvor spontanitet, behov og æstetik fusionerer på en helt særlig måde.

Thomas Brido Petersen

Vi synes, at vores produkter er meget attraktive. De har et sobert look med en fin formmæssig balance. Vi elsker at kæle for detaljerne, for et produkts kvalitet bliver tit vurderet ud fra, hvor meget der er gjort ud af detaljerne. Vi forsøger at skabe produkter med rene linjer, der samtidig virker varme og tillokkende.

Når vi designer, vil vi bare gerne skabe uimodståelige produkter, som vi selv ville elske at have derhjemme. Vores fokus ligger på arkitektur og håndværk. De to elementer inspirerer os i højere grad end tidens trends.

Ramos Bassols

Når vi arbejder på vores projekter, går vi efter enkle løsninger, både teknisk og formmæssigt, og vi lægger stor vægt på, at objektet skal være anvendeligt og let at afkode. I den proces omsætter vi vores ideer til behagelige livsledsagere gennem en nyfortolkning af traditionelle eller innovative materialer.

Inspirationen findes overalt. Det handler om at være modtagelig. Vi lader os påvirke af en bred palet af stimuli... vi leder altid efter nye inspirationskilder, både når vi arbejder og holder fri. Det handler om at holde øjnene åbne. Det er en sindstilstand.

Godt design er, når det første man tænker, når man ser et objekt, er: Det kunne ikke være anderledes... og når man har set lidt længere på det: Nej, det kan simpelthen ikke blive bedre. Det er perfekt!

Busetti Garuti Redaelli

Mit designværksted ligger i Berlin, og det er her jeg med mit quirky sind udtænker nye design. Lækre materialer og farver gør folk glade i låget. Og det er det, der inspirerer mig i mit arbejde. Jeg har en afslappet tilgang til designprocessen. Det skal være sjovt, og der skal være plads til armbevægelser – det er i sig selv meget inspirerende.

Joa Herrenknecht

Med en oprigtig tilgang til design forsøger vi at skabe design, der rykker grænser og skaber værdi i din hverdag. Vi elsker at udfordre vores kreative og metodiske tilgang for at skabe produkter og møbler, der giver mening og har stor personlighed. Et produktdesign skal vække din nysgerrighed og gerne få dig til at smile. Vi er altid parat til at give dig vores bud på morgendagens design.

Steffensen & Würtz

Mit hjemland Ukraine og dets stadigt skiftende transformationer inspirerer mig til mit industrielle design. Jeg forsøger altid at opfange de kulturelle forskelle og originaliteten af de lande, jeg besøger. I mine øjne er godt design en blanding af tre vigtige ingredienser: enkelhed, funktionalitet og lidenskab.

Kateryna Sokolova

Vi er et tværfagligt designstudie sat sammen af forskellige personligheder, baggrunde og perspektiver, der skaber en dynamisk designproces. Vi er inspireret af vores omgivelser, og den verden, vi lever i. Materialer, strukturer, farver, former og skjulte detaljer, der pirrer vores nysgerrighed. Alt sammen er med til at forme hvert enkelt design, der afspejler forskellige refleksioner og ideer. Vores designs er derfor et direkte resultat af den interaktion, der foregår. Imellem os som designere og imellem os og vores omverden.

e-ggs design

Vi inspireres af livet. Vi vil gerne have en nysgerrig og legende tilgang til vores arbejde i forhold til udtryk, materialer og mennesker. Men også med en god forståelse for form, funktion og detaljer. Og et strejf af humor er også vigtigt.

Godt design for os er, når vores arbejde gør andre glade.

Morten & Jonas

Efter min mening deler gode design en række grundlæggende egenskaber: de er enkle, lette at forstå og funktionelle, men de er også nyskabende. De design som indeholder alle disse elementer - og samtidig er æstetiske og velproportionerede - er for mig en enorm kilde til inspiration og begejstring.

Mit mål som designer er at opnå den følelse af at have gjort "noget ekstra godt" i kombinationen af funktionalitet og æstetik. Jeg inspireres af traditionelle teknikker og håndværk, men også af at tænke nyt og genbruge elementer af teknikkerne på nye måder.

Derfor er mine design minimalistiske, enkle og opbygget omkring et tema, en sammenføjende detalje, en måde at kombinere materialerne på eller vende den traditionelle brug af materialer på hovedet.

Tine Ottesen Stride

For mig skal design give mening. Form, farve og materialevalg skal gå op i en højere enhed og give mening for hvert eneste design. Godt design er funktionelt, smukt og letforståeligt.

365° North

Vi søger den naturlige skønhed i former og materialer og skaber objekter, der udtrykker vores kultur, traditioner og minder. Vi bliver inspireret af personlige og kollektive erfaringer og historier - og også af designhistorien i sig selv.

Studio Gud

Godt design er ærligt, funktionelt og genkendeligt. Det er altid nyttigt, langvarigt og miljøvenligt. Godt design er design, der bliver uerstatteligt ved hjælp af innovation. Hos 201 Design Studio stræber vi efter at holde det æstetiske enkelt og letgenkendeligt. Når vi udvikler et produkt, sigter vi mod at skabe balance imellem funktion, ergonomi, materialer og æstetik. Vi holder altid et vågent øje med alt det, der omgiver os - og som kan inspirere til nyt design.

201 Design Studio

Mine designs er stringente, funktionelle og poetiske på samme tid. Jeg har en stor passion for ærligt håndværk og gode materialer, og min baggrund som både designer og håndværker påvirker alle de valg, jeg træffer. Jeg vælger mine materialer med omhu, og jeg behandler hvert enkelt materiale forskelligt med stor respekt og nysgerrighed for, hvordan de opfører sig alene eller i samspil med andre. Alt dette gør jeg for at skabe det perfekte design, hvor æstetik, funktionalitet og godt håndværk går op i en højere enhed.

Pascal Bosetti

Vi lader os inspirere af alt, hvad vi ser, overalt hvor vi kommer. Vi gør meget ud af at integrere små detaljer i vores produkter, som enten giver dem en særlig funktion, eller som får brugeren til at trække på smilebåndet.

Vi er socialt ansvarlige både i vores interne og eksterne arbejde, fordi vi gerne vil have, at kunden skal have det godt med at købe vores produkter.

Granstudio