Karen Mimi,
Jeg elsker tekstiler! Det er derfor jeg designer puder, plaider, tæpper osv. Jeg vil karakterisere min stil som legende, grafisk og med brug af en masse glade farver. Nogle gange er mine design ret minimalistiske. Jeg ved det godt. Min stil er svær at beskrive. Men når jeg er i gang med at designe, er det med masser af kærlighed og omhu, og når jeg kommer på en god idé, ved jeg det med det samme.