Hvem er vi?

New Scandinavian Design

Vi mener, at nye og friske perspektiver er fremtiden for vores virksomhed, og at kreativiteten trives med positivitet, nysgerrighed, åbenhed og samarbejde. For os er et fantastisk design ikke kun det, øjet ser. Lige så vigtigt er, hvordan det er skabt, og hvad det får os til at føle. Derfor samarbejder vi med designere fra hele verden – fra nye, spirende talenter til store, anerkendte designstudios. Uanset hvilken del af verden de lever og ånder i, deler de alle den samme passion for bæredygtige kreationer, naturlige materialer og New Scandinavian Design.

Siden vores ydmyge begyndelse er vi vokset til en storslået, international familie på mere end 800 kreative personer, der arbejder i vores designbutikker rundt om i verden – fra København og Berlin til Paris, Singapore og mange andre steder. Alle vores butikker er designet til at inspirere, og vores skønne kolleger er der for at hjælpe. Så du er altid velkommen til at kigge forbi til en kop økologisk kaffe og en god snak. Vores Bolia-familie omfatter også 58 talentfulde designere, 39 dygtige, europæiske producenter og mere end 500 betroede designpartnere over hele verden, samt masser af værdsatte specialister med forskellige personlige baggrunde. Vores rejse slutter ikke her. Vi er altid på jagt efter nye idéer, nye horisonter og nye måder at gøre verden lidt smukkere på. Fordi "the spaces we create are who we are."

Velkommen til vores butikker

De hænder, der former vores idéer

Vores håndværkere er de sande stjerner i vores virksomhed, der former vores idéer og fører dine designdrømme ud i livet. Vi er stolte af at præsentere disse fantastiske mennesker, der skaber vores produkter, og fortælle dig hvem de er, hvor de arbejder, og hvilke inspirerende historier og idéer til lavere klimapåvirkning de kommer med.

De bor i lande såsom Italien, Polen, Tyskland og Danmark, vores lille hjemland. Faktisk er næsten alle møbeldesigns, som står for 89% af vores samlede salg, håndlavede i Europa, fremstillet ét møbel ad gangen. Vi garanterer den højeste kvalitet, eliminerer overproduktion og mindsker klimaaftrykket ved transport.

Alle hos Bolia har en vigtig stemme, og vi deler viden og idéer for at forbedre vores arbejde og den verden, vi lever i. Vores værdier er nordiske helt ind til kernen: Ærlighed, tillid, respekt og lighed danner grundlaget for vores måde at drive forretning, møde vores kunder og samarbejde med vores kolleger, designere og partnere på. Vi værdsætter et sikkert, sundt, ikke-dømmende og inspirerende arbejdsmiljø. For at understøtte dette er vi en del af amfori BSCI og følger BSCI's adfærdskodeks, der sikrer sociale rettigheder og sikkerhed for alle vores fantastiske kolleger og partnere verden over. Vil du være en del af vores team?

Bliv en del af vores team

 

Vores kerneværdier & kultur

Vores værdier er forankrede i de skandinaviske designtraditioner og den skandinaviske livsstil. Ærlighed, tillid, respekt, ligestilling og diversitet former platformen for, hvordan vi driver vores virksomhed, hvordan vi møder vores kunder, og hvordan vi samarbejder med vores designere og partnere. Vi værdsætter respekt, ligestilling og ansvarlige arbejdsforhold i et sikkert, sundt, inkluderende og inspirerende arbejdsmiljø. Alle vores kolleger på tværs af alle markeder inviteres til at dele deres personlige feedback og idéer i vores årlige Bolia-arbejdspladsundersøgelse, og vi er stolte af, at de tre højeste scorer fra vores seneste 2024-undersøgelse bekræfter vores ambition om at være en teamorienteret, respektfuld og inkluderende arbejdsplads.

Vi elsker at skabe smukke omgivelser, der er designet til at inspirere personlig udvikling og booste kreativiteten. Det er også grunden til, at vi skaber spændende, nye konstellationer med ligesindede kreativt tænkende inden for design, arkitektur, gastronomi, musik, bæredygtighed, kunst og meget mere. Og med ambitioner om at forbedre vores virksomhed og hjælpe med at skabe en mere bæredygtig industri slår vi os sammen med førende partnere såsom SustainX, Teknologisk Institut, FSC Danmark og MÅLBAR. Fordi vi tror på, at vores verden bliver et endnu bedre sted at leve, når vi deler vores passion og idéer.

Hos Bolia er vi radikale optimister, der tror på, at verden er ved at blive et bedre sted at leve, og at vi gennem samarbejde, kreativitet og positive tankestrømme kan finde nye veje igennem de udfordringer, vi står overfor. Vi tror på, at en mere bæredygtig vej frem handler om positive valg – de tusindvis af valg, som vi træffer hver dag som politikere, bestyrelsesmedlemmer, ledere, kolleger, familiemedlemmer, forbrugere og enkeltpersoner. Vi er på en rejse mod noget bedre, og vi vil helt sikkert begå fejl på vores vej fremad, men vi er ærlige, åbne, positive, dedikerede og kreative.

Velkommen til vores kreative base

Bolia blev etableret i 2000. Vores internationale hovedkvarter ligger i smukke, historiske bygninger fra 1862 midt i Aarhus, som tidligere var DSB's lokomotivværksted. Vi har renoveret og ombygget de smukke lokaler med respekt for bygningernes enestående historie og arkitektur. Her finder du også en meget speciel Bolia-flagskibsbutik, som er et sted, hvor vi tester nye design, koncepter og idéer, inden de lanceres globalt, og hvor vi også uddanner nye medarbejdere og partnere fra hele verden. Du er altid velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og opleve stedet.

"Ud over at have en stor passion for skandinavisk design og kreativitet i alle dens former, finder jeg også ro og lykke igennem min familie, elektronisk musik og bjergbestigning."

Læs mere om vores CEO, Lars Lyse Hansen, og bliv inspireret i dette personlige interview.

Læs den her

En verden inspireret af den levende, skandinaviske natur, der indbyder dig til at sætte tempoet ned og opleve smukt design – alt sammen forfinet, skræddersyet og perfektioneret i hånden. Hvert Bolia-rum er et beroligende, lille fristed, hvor du kan føle dig hjemme. Så kom ind, og luk døren til den travle verden bag dig.

 

Hos Bolia oplever du en kreativ, dynamisk og positiv virksomhedskultur. Ved at arbejde sammen med skønne kolleger kan du få venner for livet, mens I sammen som et team udvikler vores virksomhed og ændrer vores kunders liv til det bedre.

Se jobmulighederne

Vi er her for at hjælpe
The New Collection