Vores dygtige møbelsnedkere og specialister, er de ægte helte, som realiserer vores idéer og designs. De fleste af vores møbler skræddersys i hånden, på bestilling, og testes grundigt i samarbejde med Dansk Teknologisk Institut.
Læs om håndværksprocessen, præcisionen og den enorme passion bag ethvert design nedenfor.
Håndværkerne, der bygger din nye sofa og dine nye møbler, har base i smukke lande som Italien, Polen, Kroatien og Estland, samt Danmark, vores hjemland. Faktisk er næsten alle møbler – som tegner sig for mere end 90% af vores samlede salg – håndlavede i Europa, fremstillet ét møbel ad gangen. Dette garanterer den høje kvalitet, minimerer overproduktion og mindsker miljøaftrykket ved transport.
Vi samarbejder også med dygtige partnere uden for Europa, som er med til at fremstille vores smukt forarbejdede accessories. For eksempel er alle vores tæpper håndlavede i Indien og Nepal – hjemsted for to af verdens fineste tæppehåndværk.
Kortet nedenfor viser, hvor alle møbler og accessories skabes, og hvor stor del af vores designs, der produceres i hvert land.
Vi samarbejder med MÅLBAR og vores leverandører om at beregne den samlede estimerede klimapåvirkning af vores designs – fra råvarer og produktion hele vejen til den endelige bortskaffelse. Denne indsigt vil inspirere vores leverandører til at revurdere deres råvarer og produktionsmetoder, affaldspolitikker, elforbrug og meget mere.
Italsed skaber mange af vores spisebordsstole og er en af Italiens mest respekterede stoleproducenter. Siden 1983 har de fremstillet stole af den fineste kvalitet, udelukkende i FSC®-certificeret træ og andre kontrollerede materialer. Italsed er beliggende i Udine, et område i Italien, der er kendt som Chair District, hvor der er blevet produceret stole siden 1800-tallet. De er medlem af CATAS, det største europæiske laboratorium for test og anvendt forskning inden for træ- og møbelsektoren, og de geninvesterer konsekvent ressourcer i bedre produktionspraksisser. De har også været afgørende for, at vi har opnået EU Ecolabel-certificering for vores Swing-spisebordsstol med sæde i egetræsfiner.
Når det kommer til at lave håndlavede og uimodståeligt indbydende sofaer, har Softcom været vores go-to samarbejdspartner lige siden de hjalp os med at skabe Sepia tilbage i 2013. Deres produktion er FSC® og BSCI-certificeret - sidstnævnte dokumenterer en virksomheds forpligtelse til ansvarlig råvarebrug og etiske arbejdsspraksisser. Et bevis på dette er det faktum, at deres ekstraordinært dygtige håndværkere i gennemsnit har været hos ansat i mere end 10 år!
Actona Poland Sp. z o.o. handler om håndlavede møbler, og de brænder virkelig for kun at skabe den højeste kvalitet og kombinere det bedste fra traditionelt håndværk med moderne teknikker. De er FSC®-certificerede og har implementeret forebyggende medicinske tjenester for at understøtte alle medarbejderes langsigtede sundhed. Derudover er de ISO 9001-certificeret – hvilket betyder, at alle processer i virksomheden er rettet mod at skabe langtidsholdbare produkter.
Siden 1961 har Hammel Møbler været garant for smukt snedkeri og enestående håndværk baseret på nordiske designtraditioner. De er FSC®-certificerede, og mindst 70% af spånplader, der anvendes, består af genanvendt træ, produceret i Danmark. Deres to produktionsfaciliteter i Danmark kører desuden på 100% vedvarende energi.
Massimo har specialiseret sig i at producere tæpper og andre luksuriøse tekstiler i Indien, og virksomheden udnytter de lokale håndværkeres enestående færdigheder i at skabe håndvævede tæpper af høj kvalitet. De er OEKOTEX® STANDARD 100-certificerede, og de fleste produkter er håndlavede af naturlige materialer som 100 % ren uld. Som amfori-medlem kræver de BSCI-audits fra alle leverandører og kommunikerer effektivt om arbejdsforhold og socialt ansvar. Derudover er al deres papiremballage FSC®-certificeret.
Gran Living er en familieejet virksomhed, der blev etableret i 2004 i vores hjemby, Aarhus, og siden 2005 har de hjulpet os med at skabe smukt tilbehør. En lille virksomhed, der er meget bevidst om sit sociale ansvar. Stærke, loyale partnerskaber med dygtige leverandører er centrale for tilgangen. For at understøtte dette har de siden 2015 været medlem af FN's Global Compact, og i 2019 tilsluttede de sig amfori BESI. De blev FSC®-certificeret i 2021, hvilket sikrer, at alle deres træprodukter er FSC®-certificerede.
Linie Design blev grundlagt i 1980 og kombinerer dansk design med traditionelt indisk håndværk for at skabe smukke håndlavede tæpper. De er bevidste om deres værdier om anstændighed, innovation og håndværk og overholder en række strenge standarder og certificeringer for at sikre kvalitet, ansvarlig praksis og etisk arbejdspraksis. For at nævne nogle få: ISO 9001-standarder for kvalitetsstyring og ISO 14001 for miljøledelse. De er medlem af SEDEX, en global platform til deling af etiske forsyningskædedata, og medlem af organisationerne Care & Fair og GoodWeave, der fremmer etisk produktion og forhindrer børnearbejde. Derudover yder de pensions- og sygeforsikring til deres vævere og deres familier, hvilket understøtter deres velvære og sikkerhed.
Nine United hjælper os med at skabe mange af vores fantastiske lampedesigns og har været en betroet partner for os i mere end 10 år. De er certificerede af amfori BSCI for at sikre etisk arbejdspraksis og er FSC®-certificerede for at understøtte ansvarligt skovbrug, hvilket betyder, at vores lamper i træ, der er lavet af dem, er FSC®-certificerede. Deres engagement indebærer desuden, at deres fabrik drives med solenergi, og der kun bruges FSC®-certificeret kartonemballage.
Skræddersyet til dig
Vi har ikke store lagre fyldt med støvede, kedelige modeller. Din sofa er skræddersyet til dig, præcis som du vil have den – i din valgte model, størrelse og stof. Håndlavet med komponenter, der kan udskiftes efter behov. For eksempel er mange sofaer designet med aftagelige og udskiftelige betræk, der forlænger deres levetid og giver dig mulighed for at opfriske og forny looket år efter år. Og selvfølgelig leveres de alle med 10 års garanti.
Fra de første skitser til det endelige produkt er hvert design lavet til at holde, og vi bruger kun de fineste og mest holdbare materialer. Vores designere fokuserer på at optimere levetiden for hvert produkt og samtidig minimere aftrykket ved at udtænke måder at bruge færre materialer og mindre energi til produktionen på. Vi overvejer, hvordan vi kan mindske affald og forbedre emballagen. Hvordan designet kan repareres og genanvendes. Hvordan vi kan gentænke dele og komponenter, så de kan udskiftes.
Vi er stolte af at dele alle de oplysninger, vi har om vores designs. Det indbefatter alt lige fra hvem, der laver dem, og hvilke materialer der bruges, til de specifikke standarder og certificeringer for hvert design. Vores mål er at opnå større transparens i hele vores produktionskæde. I 2026 sigter vi mod at have transparens helt ned til hver komponent, der bruges i vores produkter, inklusive hvert eneste stykke marmor, træ, skum og stof. Vi har allerede nået dette mål for mange designs. Læs om vores igangværende projekter, mål og resultater i vores årlige Sustainability Journal.
Vi prioriterer sundhed og sikkerhed for alle involverede i vores designunivers, og opretholder en række politikker gennem vores virksomhed og værdikæde, herunder vores Menneskerettigheder og Dyrevelfærd.
Som medlemmer af amfori BSCI udnytter vi deres internationalt anerkendte standarder til at forbedre vores produktion og løbende fremme ansvarlig handelspraksis. Vi arbejder aktivt på at forbedre vores transparens nede igennem vores værdikæde, ved at benytte amforis anerkendte system til at guide vores indsats.